| Oversigt over bøger. |
Hvem er jeg, ja det er et spørgsmål jeg stiller mig selv hele tiden, man skulle tro at jeg vidste det selv omkring nu, men jeg er stadig I tvivl om hvem jeg er.
Jeg har oplevet meget mere end de fleste ville være I stand til at klare, og om andre ville være I stand til at håndtere det på samme måde som jeg har ved jeg ikke, de fleste ville nok være blevet sindsyge eller også ville deres kroppe havet lukket helt ned af skræk og smerte.
Ja jeg blev selv ramt lidt af jeg kan huske at der gik en del dage, eller hvar det måneder, jeg er ikke helt sikker selv, men jeg ved at jeg har lært af alle mine oplevelser og alle de ting jeg har hørt folk sige.
Jeg har hørt mange forskellige tale måder og udtryk men den jeg bedst kunne lide var, hvad der ikke dræber dig gør dig stærkere. Jeg syntes ikke helt fyren havde den rigtige mening så jeg valgte at ændre den lidt, hvad der ikke dræber mig vil dø.
Jeg har levet op til disse ord mange gange, men jeg måtte også begrænse mig, det kan godt være at jeg har oplevet meget men man kan ikke bare gå rundt og dræbe folk, selv jeg vidste at nogle kampe var for at vise du godt kunne slå igen.
Men når jeg ser på det hele, så ved jeg også hvem jeg er.
Jeg er Toge Torsten søn af Braum Torsten og kalifa Torsten, og jeg er den sidste sande levende Torsten, og jeg vil bringe min familie og dens navn tilbage, lige meget hvor lang tid det vil tage.
Hvor skal og burde jeg starte, min familie går flere årtier tilbage, vi har været tilstede ved nogle af verdens største bedrifter og største undergange.
Min far sagde altid at vores familie gik hele vejen tilbage til den dag vores verden blev skabt, og på en måde så havde han også ret, når jeg virkelig tænker over det så kommer vi jo alle sammen fra vores old fædre, på en eller anden måde.
Jeg kan stadig huske mor give far et slag I baghovedet og sige "hvad er det nu du prøver at få knægten til at tro på", min mor var den der holdte alle krigerne I familien I god stand, hun vidste altid hvad de havde brug for, jeg er stadig usikker på at mjød kan fikse skaden som der bliver påført fra en økse, men vi brokkede os ikke.
Min familie var ikke den traditionelle lille familie bestående af mor, far og deres børn, min familie bestod af hundredvis af familie medlemmer, når jeg tænker lidt over det så var det nok mere tusinde.
Efter verden ændrede sig så valgte vi alle at holde sammen som en stor familie, og det virkede vi kendte alle hinanden så når det kaldt kamp, så gav vi den altid mere end normalt for nu beskyttede vi ikke bare nogle folk, vi beskyttede vores familie, vi kæmpede så de kunne leve, vi kæmpede så vi alle kunne mødes og drikke mjød igen.
Selvfølgelig med alt den kamp og alle de resurser vi havde brug for så tog mange af os et eller flere hverv, alt dette skete før jeg var født, så jeg var meget glad for at mine forfædre havde skrevet hele deres rejse og de problemer de mødte ned, det var meget rart at finde ud af hvorfor vores familie arbejdede og kæmpede så meget.
Der er stadig en historie jeg ikke kan få ud af hovedet, min tip oldefar har skrevet en historie han kaldte "sumpens vandring".
Den beskriver et terræn der er umuligt at bevæge sig i, mudder der vil sluge dig levende, træer der får næring ved at æde levende væsner og magi som ingen har hørt om og en gud der ladder monstre løbe rundt, jeg kan fortælle mere om det senere.
Hej McConnor skænk mig et glas mjød og så fylder du et mere bagefter, man får en tør hals efter at fortælle historier.